Dansk
Engelsk
Hollandsk
Polsk
Tysk
Opdateret 24.11.2011

50 års Jubilæum for M151-jeeps


05-05-10

Søndag den 23. maj vil vi på træffet fejre 50-året for Jeep model M151.


For alle ejere af en Jeep M151: Du kommer gratis på træf søndag hvis du kommer i din Jeep M151 kl. 10.00. Kom og deltag i dagens jubilæumsudstilling. Kl. 16.00- 16.30 er der kavalkade på terræn-banen.



M151 jubilæum på Græsted veterantræf 2010

 

Alle kender den gamle Willys jeep fra 2. verdens krig. Et lille robust køretøj fremstillet til at transportere soldater.


I 1950 begyndte amerikanerne at udvikle et køretøj til afløsning af diverse Jeeps i deres forsvar. Den kom til at hedde M151 og var på mange måder nyskabende indenfor militærkøretøjer, blandt andet med uafhængige hjulophæng på alle fire hjul, selvbærende karosseri og med ¼ ton lasteevne.


Der er fremstillet ca. 432.000 stk. af dette køretøj fra 1960 til ca. 1988, og det er den Jeep-type der har været anvendt i længst tid af det amerikanske forsvar.


Det siges at Danmark er et af de lande i verden hvor der er flest M151 pr. indbygger.


I 1960 kørte den første m151 af samlebåndet i Highland park Michigan.



Det er med andre ord 50 års jubilæet for dette prægtige køretøj der har vundet mange trofaste tilhængere over alt i verden.


Og da M151 har været anvendt i det danske forsvar, findes der en del af disse køretøjer i hænderne på danske enthusiaster.


En del af de køretøjer der har været anvendt af det danske forsvar er endt i hænderne på folk der har påskønnet deres gode terrænegenskaber og har forbedret/ombygget deres M151ere.



<- Tilbage til nyhedslisten